Internationalt år for bæredygtig energi er begyndt

Dansk skib på kant med Den Internationale Domstol

Nyt studie sætter fokus på koordinering indenfor FN-systemet

Palæstina: 128 lande tager ikke fejl

Danmark bør sige nej til EU-fiskeri i Vestsahara

Fyraftensmøde: Burma - på vej fra militærdiktatur til demokratisering?

Auschwitz-dag

FYRAFTENSMØDE: Dialogen fortsætter - G4S og fredsprocessen i Israel og Palæstina

Debat om ny rapport: På vej mod Rio+20

Brundtland 2.0?

Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile

FYRAFTENSMØDE: Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder

Russian Lessons

G4S tilslutter sig Global Compact

Det er tid til handling i Rio – og det haster

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder

Et tilfredsstillende resultat fra Rio+20 topmødet til sommer er i fare

Mere multilateral bistand

Rio+20

Civilsamfundet under pres

Sikkerhedsrådet vedtager resolution vedr. Syrien

Den syriske regering skal stoppe volden

Danmark skal sikre folkeligt forankrede, globale løsninger i forbindelse med Rio+20

Interview med Ban Ki-moon

Man skyder da terrorister?

Institut for Menneskerettigheder 25 år

Efter 2015 Målene

Kritik af FN’s Sikkerhedsråd er forfejlet

Lad erhvervsliv og civilsamfund træde til

FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

Rio+20 er slut arbejdet skal begynde

Rio+20 er startet!

KONFLIKTEN I SYRIEN: International aftale på plads

Almedalsugen er i gang

Nyt politikpapir om Retten til Udvikling

Vær med til at forme FN-forbundets fremtid

Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

FN’s forhandlinger om en våbenhandelstraktat strandet

Så er det tid igen til Verdens Bedste Nyheder

‘The Responsibility to Protect: Timely and Decisive Response’

Dansen med Iran

9. august er den Internationale Dag for Verdens Oprindelige Folk

FN og reformdebatten

Interview: FNs vicegeneralsekretær, svenske Jan Eliasson om hans arbejde og hans motivation

Demokratiets integritet

Debat om den internationale våbenhandelstraktat

Åbningsdebatten af FNs Generalforsamling er i gang

Folketingets åbning

Om FN og undertrykkelse

Pigens dag

Sult på skemaet i 2012

Verden set med Kvindeøjne

Danmark og Norge: Fælles løsninger

Et veloverstået og velbesøgt Landsmøde 2012

Nu går den - måske - ikke længere, Kina

Livet i en flygtningelejr

Dansen i Stillehavet

Har Norden sejret ad helvede til?

Besøg i Haag 1 Eksjugoslavien

På besøg hos de internationale domstole

Besøg i Haag 2 ICJ

Israel & Gaza: tweet-styrke

Besøg i Haag 3 ICC

Et anerkendt Palæstina

Da Israel var på besøg i FN-forbundet

FNs menneskerettighedsdag: Alle stemmer tæller altid!

Tænk på kurderne – støt Desmond Tutu’s appel om dialog!

COP18 er slut. Hvordan gik det?

Et styrket dansk udviklingsarbejde

2012 var et år præget af tumult

Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile

Landsformand for FN-forbundet, Jørgen Estrup, foreslår, at Sikkerhedsrådets vetomagt ikke bør kunne bruges, når der findes beviser for menneske-rettighedskrænkelser


SC
UN Photo/ Paulo Filgueiras

Bragt i Politiken den 13. februar 2012

 

Af GRY PAULINE KOEFOED

 

Over 6.000 mennesker er blevet dræbt i Syrien det seneste år af præsident Bashar Assads styrker. For knap et år siden angreb Nato-fly på et mandat fra FN Libyen for at forhindre, at Moamar Gaddafis styrker begik en massakre på civile i Benghazi. Men hvordan kunne FN og Nato gribe ind i Libyen for at beskytte civile, mens man tøver med at gribe ind i Syrien, lyder spørgsmålet igen og igen. Forklaringen ligger i det særlige FN-princip Responsibility to Protect (R2P), som blev indført i 2005. R2P skal sikre, at der aldrig igen sker folkedrab.

At verdenssamfundet ikke igen står og ser mere eller mindre passivt til, mens civile bliver udsat for massakrer og myrderier, som det skete i Rwanda, Bosnien og den sudanske Darfur-provins. Men princippet, der således skulle være en garanti for at beskytte civile, har én stor svaghed: Det overlever kun så længe, at ingen nedlægger veto, som det skete i Syriens tilfælde. R2P medfører, at alle stater selv har det primære ansvar for at beskytte deres civil-befolkning mod fire typer forbrydelser: folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Hvis en stat ikke lever op til disse fire forpligtelser, må det internationalesamfund træde til og gå ind og beskytte den pågældende civilbefolkning.

Sikkerhedsrådet siger stop

Princippet giver en mulighed for at bruge militærindsats, hvis fredelige metoder ikke er tilstrækkelige til at forhindre forbrydelser mod civilbefolkningen. En militær-indsats skal godkendes af FN's Sikkerhedsråd, hvilket den blandt andet blev i Libyen i 2011. Som bekendt har Rusland og Kina nedlagt veto i spørgsmålet om at gribe ind i Syrien, så nu spiller det ellers velmente princip fallit i forhold til at beskytte civilbefolkningen i Syrien mod menneskerettighedskrænkelser, mener FN-forbundets landsformand, Jørgen Estrup.

SE OGSÅ: Syrien skal presses til at respektere menneskerettighederne

»Det er påfaldende, at Sikkerhedsrådet, sådan som det er konstrueret, kan stoppe selv et princip, som alle i FN har erklæret sig enige i og villige til«, siger han. Han foreslår, at i de situationer, hvor der er notorisk dokumentation for grove overtrædelser af de fire menneskerettighedskrænkelser, som R2P skal beskytte imod, burde vetoretten ikke kunne bruges. Situationen i Syrien kunne have set anderledes ud i dag. Det ville have krævet, at FN tidligt fik adgang til den syriske opposition og ad den vej kunne dokumentere landets tilstand. Jørgen Estrup mener, at det ville have givet FN mulighed for langt tidligere at lægge pres på styret i Syrien og dermed forhindre den voldsomme optrapning, vi ser nu.

SE OGSÅ: Smutvej uden om FN-veto?

»FN's Sikkerhedsråd kunne i Syrien have grebet til nogle af de samme midler, som man gjorde i Libyen, hvor man på et tidligt tidspunkt havde en resolution, som var i retning af R2P«, siger Jørgen Estrup. R2P skal ses som en proces, der starter med, at det pågældende land selv er pålagt et ansvar, som det så enten ikke kan eller ikke vil leve op til. »I Syriens tilfælde er det helt oplagt, at de ikke vil leve op til deres ansvar. De kunne formentlig sagtens, men de vil ikke«, siger Jørgen Estrup.

Han mener, at Sikkerhedsrådet først bør bringes ind, når internationalt pres for R2P ikke synes at virke. »Systemet er ikke bygget op endnu, fordi begrebet er så nyt, som det er. Et sådant system ville blandt andet skulle bestå af borgerrettighedsgrupper og internetmedier, hvor man så at sige kunne få oplysningerne ud og på samme tid kunne mobilisere et internationalt system og pres. Så havde det for eksempel også været muligt at få de arabiske observatører ind i landet på et tidspunkt, hvor der ikke allerede var borgerkrigslignende tilstande«, siger Jørgen Estrup.

Det svage princip

Ifølge Lars Bangert Struwe, forsker ved Center for militære studier på Københavns Universitet, er der den store svaghed ved R2P-princippet, at det kun er noget værd, når det internationale samfund er helt enige om at gribe ind. »R2P er ikke et juridisk begreb. Det er et politisk begreb, og det gør, at det kun kan benyttes, hvor det internationale samfund, i dette tilfælde FN's Sikkerhedsråd, er enige om at gøre noget«, siger han. Thomas Frank, som er ph.d. i teologi og har forsket i krigens etik, mener, at menneskerettighederne kommer til at betyde mere og mere både i folkeretten og i krigens love.

Det medfører, at der sker et skred, i retning af at man også fra det internationale samfunds side må gå ind og beskytte det enkelte menneske i en suveræn stat, hvis en stat ikke lever op til sine forpligtelser i forhold til menneskerettighederne. »I kraft af globaliseringen er der opstået en erkendelse af, at selv om international lov ikke umiddelbart giver mulighed for, at man intervenerer i et fremmed lands anliggender, så kan man i en globaliseret verden ikke se til, at borgere i et land bliver mishandlet af deres egen regering«, siger Thomas Frank.  

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk