Internationalt år for bæredygtig energi er begyndt

Dansk skib på kant med Den Internationale Domstol

Nyt studie sætter fokus på koordinering indenfor FN-systemet

Palæstina: 128 lande tager ikke fejl

Danmark bør sige nej til EU-fiskeri i Vestsahara

Fyraftensmøde: Burma - på vej fra militærdiktatur til demokratisering?

Auschwitz-dag

FYRAFTENSMØDE: Dialogen fortsætter - G4S og fredsprocessen i Israel og Palæstina

Debat om ny rapport: På vej mod Rio+20

Brundtland 2.0?

Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile

FYRAFTENSMØDE: Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder

Russian Lessons

G4S tilslutter sig Global Compact

Det er tid til handling i Rio – og det haster

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder

Et tilfredsstillende resultat fra Rio+20 topmødet til sommer er i fare

Mere multilateral bistand

Rio+20

Civilsamfundet under pres

Sikkerhedsrådet vedtager resolution vedr. Syrien

Den syriske regering skal stoppe volden

Danmark skal sikre folkeligt forankrede, globale løsninger i forbindelse med Rio+20

Interview med Ban Ki-moon

Man skyder da terrorister?

Institut for Menneskerettigheder 25 år

Efter 2015 Målene

Kritik af FN’s Sikkerhedsråd er forfejlet

Lad erhvervsliv og civilsamfund træde til

FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

Rio+20 er slut arbejdet skal begynde

Rio+20 er startet!

KONFLIKTEN I SYRIEN: International aftale på plads

Almedalsugen er i gang

Nyt politikpapir om Retten til Udvikling

Vær med til at forme FN-forbundets fremtid

Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

FN’s forhandlinger om en våbenhandelstraktat strandet

Så er det tid igen til Verdens Bedste Nyheder

‘The Responsibility to Protect: Timely and Decisive Response’

Dansen med Iran

9. august er den Internationale Dag for Verdens Oprindelige Folk

FN og reformdebatten

Interview: FNs vicegeneralsekretær, svenske Jan Eliasson om hans arbejde og hans motivation

Demokratiets integritet

Debat om den internationale våbenhandelstraktat

Åbningsdebatten af FNs Generalforsamling er i gang

Folketingets åbning

Om FN og undertrykkelse

Pigens dag

Sult på skemaet i 2012

Verden set med Kvindeøjne

Danmark og Norge: Fælles løsninger

Et veloverstået og velbesøgt Landsmøde 2012

Nu går den - måske - ikke længere, Kina

Livet i en flygtningelejr

Dansen i Stillehavet

Har Norden sejret ad helvede til?

Besøg i Haag 1 Eksjugoslavien

På besøg hos de internationale domstole

Besøg i Haag 2 ICJ

Israel & Gaza: tweet-styrke

Besøg i Haag 3 ICC

Et anerkendt Palæstina

Da Israel var på besøg i FN-forbundet

FNs menneskerettighedsdag: Alle stemmer tæller altid!

Tænk på kurderne – støt Desmond Tutu’s appel om dialog!

COP18 er slut. Hvordan gik det?

Et styrket dansk udviklingsarbejde

2012 var et år præget af tumult

Har Norden sejret ad helvede til?

Da Danmark i løbet af 90'erne øjnede det famøse mulighedernes vindue, stak man hovedet ud for at opdage en stor og grusom verden med hårdt brug for en aktiv og aggressiv ordenshåndhæver. Det var den spæde start på en ærgerlig udvikling for Nordens rolle i det multilaterale verdensbillede.

Norden

De nordiske lande danner ikke længere et lunt og homogent hjørne af verden, hvor værdier som samarbejde og mægling og en enestående udviklingsbistand, muliggjort af en unik velfærdsmodel med elementer fra både kapitalismen og kommunismen, er i højsædet. Det var symptomatisk for det nordiske samarbejde, da den lille, progressive velfærdsstat Danmark skyllede store dele af sin internationale anseelse (i multilateral forstand) ud med badevandet i løbet af 00'erne. Med alle midler valgte vi, at scenen fremover skulle indtages som en aktiv allieret af USA og NATO.

I det store perspektiv står og falder de internationale togter ikke med bidraget fra en lilleputstat som den danske - om end danske styrker udfører et solidt teknisk arbejde i de specialoperationer, vi agerer i. Ganske vist er NATO ledet af en dansker, men det betyder ikke en dansk, folkeligt forankret indflydelse på noget som helst. Tvært imod. Ganske vist var det aktivistiske projekt fra 00'erne også i høj grad foranlediget af den samme toneangivende dansker, men regeringsskiftet i 2011 betyder ikke, at vi kan vende tilbage til den go'e gamle rolle i internationalt samarbejde. Tvært imod. Det multilaterale engagement for Danmarks vedkommende går ikke just nye tider i møde med Finansloven 2013, og som det har været en god idé tidligere, ville det måske være på tide at tage en dukkert i den kolde, nordiske dam, og se os om efter inspiration.

Det er bare heller ikke sikkert, at de nordiske broderfolk har løsningen. Det lykkedes ikke Finland at få en stol i Sikkerhedsrådet i denne omgang. Og på trods af en stribe tidligere generalsekretærer, som var selvskrevet til FN pba. af deres nordiske oprindelse og heraf forbilledlige værdigrundlag, har en nordisk tilstedeværelse på højeste niveau af det multilaterale arbejde nu lange udsigter. Sikkerhedsrådet kan ikke før - og kun måske - i 2016 se Norge tage plads i New York. Man kan spørge sig selv om og til en vis grad håbe på, at de nordiske værdier har sejret ad helvede til. Men når Finland i følge politisk forsker Dr. Mika Aatola taber sin valgkamp til Sikkerhedsrådet pga. sit fokus på værdier som konfliktløsning og kvinders rettigheder, kan det tyde på, at de nordiske lande skal revurdere, hvilke værdier vi fremover skal stille til frit skue og inspiration for resten af verden.

For nej - vi har ikke sejret ad helvede til. Der er selvfølgelig stadig konflikter, der skal løses. I dag er karakteren af konflikterne bare vokset ud af hænderne på os. Australien gik f.eks. til valgkampen til Sikkerhedsrådet med fokus på styrkelsen af de små staters position. Og vandt. Som det gjorde sig gældende for Kinas og USA's forhold til hinanden og ikke mindst til FN, understreger det bare, at FN-institutionen i dag står overfor en række udfordringer, der ikke lader sig håndtere af verdens mægtigste stater. Da det var tilfældet, var det nemlig nok for os at råbe de vestlige venner op for at sætte tonen an i resten af verden.

I dag skal der mere til. Og hvis de nordiske lande vil sikre deres rettidige indflydelse, skal vi hive os op ved selerne. Vi bør som det første kigge Norge over skulderen. Norge fremlagde i sensommeren 2012 en strømlinet FN-politik, der lige præcis omfavner de omtalte udfordringer. Derfor kan vi (7-9-13) trykt overlade valgkampen til Sikkerhedsrådet i 2016 til det unge land i nord. Og i mellemtiden kan vi andre tage en tiltrængt dukkert i Østersøen eller Øresund og vaske fortidens succes af os, for det er ikke forsvarligt, at Norge står med teten alene. Hvis vi vil, skal vi ville det samme sammen.

Danmark har imidlertid meget forskellige og meget høje udenrigspolitiske prioriteter. Når et så lille land skal lægge hus og formand til et EU i økonomisk krise - og det tilmed munder ud i en stærk finanspagt - samtidig med, at vi skal opretholde fire stærke forbehold og sikre en stabil tilbagetrækning fra Afghanistan i den anden ende af verden, så er det måske tilforladeligt at aflaste det nordiske ansvar i det globale samarbejde på Norge for en kort stund. Men hvis Finland samtidig lader stå til, og Danmark ikke kommer tilbage på sporet, så risikerer de nordiske lande at råbe hver sin slagsang for én og samme sag. Og det er ikke ret effektivt.

Derfor er det formentlig på tide at vende snuden hjemad, og se om ikke Norden stadig er måske verdens bedste udgangspunkt for en positiv indflydelse i FN og på den internationale scene. Som det var tilfældet under den Kolde Krig har FN hårdt brug for inspiration fra de nordiske værdier - om end ikke de traditionelle. FN har brug for reformer og åbenhed, ret og magtregulering, inklusion og respekt.

FN's regionale kontor for Vesteuropa (UNRIC) har udviklet et fortrinligt initiativ for netop den nordiske indsats med et nyhedsbrev for det nordiske FN-engagement. Nu er det op til brødrene selv, hvordan spalterne skal forme sig.

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk