Internationalt år for bæredygtig energi er begyndt

Dansk skib på kant med Den Internationale Domstol

Nyt studie sætter fokus på koordinering indenfor FN-systemet

Palæstina: 128 lande tager ikke fejl

Danmark bør sige nej til EU-fiskeri i Vestsahara

Fyraftensmøde: Burma - på vej fra militærdiktatur til demokratisering?

Auschwitz-dag

FYRAFTENSMØDE: Dialogen fortsætter - G4S og fredsprocessen i Israel og Palæstina

Debat om ny rapport: På vej mod Rio+20

Brundtland 2.0?

Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile

FYRAFTENSMØDE: Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder

Russian Lessons

G4S tilslutter sig Global Compact

Det er tid til handling i Rio – og det haster

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder

Et tilfredsstillende resultat fra Rio+20 topmødet til sommer er i fare

Mere multilateral bistand

Rio+20

Civilsamfundet under pres

Sikkerhedsrådet vedtager resolution vedr. Syrien

Den syriske regering skal stoppe volden

Danmark skal sikre folkeligt forankrede, globale løsninger i forbindelse med Rio+20

Interview med Ban Ki-moon

Man skyder da terrorister?

Institut for Menneskerettigheder 25 år

Efter 2015 Målene

Kritik af FN’s Sikkerhedsråd er forfejlet

Lad erhvervsliv og civilsamfund træde til

FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

Rio+20 er slut arbejdet skal begynde

Rio+20 er startet!

KONFLIKTEN I SYRIEN: International aftale på plads

Almedalsugen er i gang

Nyt politikpapir om Retten til Udvikling

Vær med til at forme FN-forbundets fremtid

Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

FN’s forhandlinger om en våbenhandelstraktat strandet

Så er det tid igen til Verdens Bedste Nyheder

‘The Responsibility to Protect: Timely and Decisive Response’

Dansen med Iran

9. august er den Internationale Dag for Verdens Oprindelige Folk

FN og reformdebatten

Interview: FNs vicegeneralsekretær, svenske Jan Eliasson om hans arbejde og hans motivation

Demokratiets integritet

Debat om den internationale våbenhandelstraktat

Åbningsdebatten af FNs Generalforsamling er i gang

Folketingets åbning

Om FN og undertrykkelse

Pigens dag

Sult på skemaet i 2012

Verden set med Kvindeøjne

Danmark og Norge: Fælles løsninger

Et veloverstået og velbesøgt Landsmøde 2012

Nu går den - måske - ikke længere, Kina

Livet i en flygtningelejr

Dansen i Stillehavet

Har Norden sejret ad helvede til?

Besøg i Haag 1 Eksjugoslavien

På besøg hos de internationale domstole

Besøg i Haag 2 ICJ

Israel & Gaza: tweet-styrke

Besøg i Haag 3 ICC

Et anerkendt Palæstina

Da Israel var på besøg i FN-forbundet

FNs menneskerettighedsdag: Alle stemmer tæller altid!

Tænk på kurderne – støt Desmond Tutu’s appel om dialog!

COP18 er slut. Hvordan gik det?

Et styrket dansk udviklingsarbejde

2012 var et år præget af tumult

FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

 

tortur

Fej for egen dør, og kritiser så igen de ansvarlige for tortur


Kronikken er bragt i Kristeligt Dagblad den 26. juni 2012

Af Tue Magnussen, medlem af FN-forbundets bestyrelse

 

I dag er det FN's internationale dag til støtte for torturofre, og i år er det 25 år siden, at FN's torturkonvention trådte i kraft. Det bør alt sammen få regeringen til at lytte til danske og internationale humanitære organisationer, og i det hele taget er dagen en god anledning til at stoppe op og foretage en status for arbejdet mod tortur, skriver Tue Magnussen fra FN-forbundet


REGERINGSGRUNDLAGET og regeringens tiltrædelseserklæring om fremme af menneskerettigheder og at Danmark skulle yde sit bidrag til, at det skal være slut med tortur, vakte glæde, ja næsten eufori. Desværre er optimismen i udtalt grad blevet afløst af skuffelse.

Danmark har en traditionel rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur. Tortur er en barbarisk krænkelse af menneskelig værdighed og menneskerettighederne. Som foregangsland har vi en særlig forpligtelse til at efterleve både ånd og bogstav i FN's konvention, som globalt har medvirket til markante fremskridt i arbejdet mod tortur, men samtidig er den sørgelige sandhed, at der er lang vej endnu, inden tortur er udryddet.

På dansk initiativ udråbte FN's generalforsamling i 1997 den 26. juni til De Forenede Nationers internationale dag til støtte for torturofre. Det skete for at markere, at FN's konvention mod tortur var trådt i kraft 10 år før på denne dato.

Hvert år har man på denne dag i de seneste 15 år globalt markeret arbejdet mod tortur: Hvordan går det med at bringe torturbøddelen for en domstol, hvordan kan man gennem behandling bedst forsøge at rehabilitere hans ofre, og hvordan man kan forebygge, at tortur overhovedet finder sted?

Den 26. juni er en god anledning til at stoppe op og foretage en status for arbejdet mod tortur. I år er det særligt vigtigt, da det er 25 år siden, at FN's konvention mod tortur trådte i kraft. Den danske regering bør benytte anledningen til at stoppe op og lytte til danske og internationale humanitære menneskerettighedsorganisationer.

Mange gode kræfter har opfordret til, at regeringen undersøger behandlingsmulighed for torturofre, inden man overhovedet overvejer tvangshjemsendelser af flygtninge. Mange flygtninge er kommet til Danmark med traumer efter tortur, krig og flugt. En undersøgelse fra Amnesty Internationals lægegruppe viser, at knap hver anden asylsøger har været udsat for tortur.

Man ved ikke præcis, hvor mange af de afviste asylsøgere der har været udsat for tortur. Men den danske regering burde have pligt til at undersøge, hvor mange af de afviste asylsøgere, som har været udsat for tortur, og især om der er tilstrækkelige behandlings- og rehabiliteringstilbud i de områder og lande, som man vil tvangshjemsende dem til.

Det var en skændsel, at dansk politi - på ordre af VK-regeringen - tvangshjemsendte afviste asylsøgere til en uvis skæbne i ofte krigshærgede lande som Syrien og Irak, som en række menneskerettighedsorganisationer og særligt FN's Flygtningehøjkommissariat frarådede, at man returnerede flygtninge til. Det medførte, at kurdiske syrere blev udsat for tortur af den syriske præsident, Assads, bødler.

DANMARK HAR traditionelt en rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur og dermed også en særlig forpligtelse til at efterleve både ånd og bogstav i FN's konvention. Derfor er det endnu mere beskæmmende, at S-SF-R-regeringen ikke får undersøgt og eventuelt retsforfulgt dem, der var ansvarlige for en udvisningspraksis, som har udsat de afviste asylsøgere for tortur.

Det er godt, at man bebuder, at Danmark vil bidrage til, at præsident Assad og andre krigsforbrydere bliver retsforfulgt for blandt andet tortur. Det er vigtigt at få retsforfulgt tortur og andre krigsforbrydelser. Derfor bør Danmark støtte USA's præsident, Barack Obama, i at tage et opgør med Bush-tidens tortur. Rollen som foregangsland burde få regeringen til over for Obama-administrationen at understrege, at de CIA-agenter, der har udført tortur, bør retsforfølges, og det gælder også de politisk ansvarlige. Bush har ofte siden sin pensionering ustraffet været ude at forsvare brugen af tortur i form af waterboarding.

Efter det tynde kommissorium og den mangelfulde undersøgelse af USA's anvendelse af dansk luftrum bør Danmark fortsat afkræve USA forklaring på CIA-overflyvningerne af dansk territorium i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige fængsler.

Danmark bør opfordre USA og andre lande til at ratificere tillægsprotokollen til FN's konvention mod tortur, som netop skal forebygge tortur gennem besøg i arresthuse, fængsler og lejre, hvor personer - også "terrormistænkte" - ufrivilligt holdes tilbage.

Torturofre er en særligt udsat gruppe, som Danmark som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur har en særlig forpligtelse over for. Torturkonventionen understreger både, at man ikke må udvise personer, hvis der er risiko for tortur, og at de lande, der har tiltrådt konventionen, har en pligt til at rehabilitere og behandle torturofre.

DER BØR SKE en individuel vurdering, der klarlægger, hvor mange der har været udsat for tortur, og om der er tilstrækkelige behandlings- og rehabiliteringsmuligheder i flygtningenes hjemområder.

Det er vigtigt at sikre, inden man indgår en eventuel aftale om hjemsendelse. Mange opfordrer integrationsministeren til straks at stoppe tvangshjemsendelserne og til, at man i stedet for tvangshjemsendelse bruger den mulighed, som udlændingeloven rummer, og giver alle særligt udsatte afviste asylsøgere humanitær opholdstilladelse.

Justitsminister Morten Bødskov (S) bør gøre det klart, at han er imod brugen af diplomatiske garantier, hvis værste konsekvens blev gjort uhyggeligt konkret af sagen omkring Niels Holck, der stod til udvisning til Indien, som vel at mærke fortsat ikke har ratificeret FN's konvention mod tortur.

Lad os - menneskerettighedsinstitutioner, ngo'er, partier og alle gode kræfter, der bekymrer sig både for arbejdet mod tortur og for Danmarks renomme internationalt - tage listen af anbefalinger og formulere et fælles krav til regeringen om en handlingsplan til fremme af menneskerettighederne. Lad os snarest få et eksplicit forbud mod tortur ind i såvel den militære som den almindelige straffelov.

Når vi har fejet for egen dør, kan og bør Danmark igen kritisere de ansvarlige for tortur og medvirke politisk og diplomatisk til at får retsforfulgt bødlerne, hvad enten det er de argentinske generaler, Assad, Bahrains fyrste, Bush, Cheney, Rumsfeld, Mugabe, Medvedev, Putin eller Mladic - for bare at nævne nogle fra den alt for lange liste.

Det vil være en smuk dansk markering af den 26. juni - den internationale dag mod tortur - i år. Sidste år fik dagen ikke den opmærksomhed, som dagen fortjener. Men internationalt vil dagen blive markeret globalt fra Albanien til Sydafrika og fra Bahrain til Chile.

Som danskere kan vi være stolte af, at vi i år - ud over FN-konventionen - kan fejre 30-året for, at læge Inge Genefke som stifter af det første anti-torturcenter og det internationale rehabiliteringsråd for torturofre (IRCT) for alvor fik Danmark forbundet med arbejdet mod tortur.

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk