Dansker i spidsen for ny FN-mission i Yemen

 

 

Konflikten mellem Yemens regering og houthi-oprørerne har ført til en humanitær katastrofe for civilbefolkningen i Yemen. For at nødhjælp og import af fødevarer og brændsel kan komme ind i Yemen, er det afgørende, at havnen i Hodeidah ud til Rødehavet holdes åben. Derfor har FN oprettet en ny mission til Yemen - United Nations Mission to support the Hudaydah Agreement (UNMHA). Missionen har til hovedopgave at overvåge våbenhvilen mellem den yemenitiske regering og houthi-lederne, som blev indgået den 13. december 2018.

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger:

"Konflikten i Yemen, og den humanitære krise den har medført, er dybt tragisk. Våbenhvilen for Hodeidah er et vigtigt første skridt i fredsprocessen, og det er afgørende, at alle aftalens parter lever op til deres forpligtigelser. Men situationen er fortsat meget skrøbelig. Regeringen er derfor glad for at kunne imødekomme FN's anmodning om at stille generalløjtnant Michael A. Lollesgaard til rådighed som missionschef i Yemen. Samtidig vil vi bidrage med 14 millioner kroner til FN's nye fredsstøttefacilitet."

Generalløjtnant Lollesgaard vil være til rådighed for missionen i ca. 6 måneder fra begyndelsen af februar. Med sig får han et mindre dansk stabsbidrag bestående af op til 4 personer. Missionen har mandat til 75 observatører samt et antal stabs- og støttepersonel, som på krav fra konfliktens parter vil være i civil og ubevæbnet.

 

>> Læs hele pressemeddelelsen på Udenrigsministeriets hjemmeside

FOTO: UNHCR

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk